+45 97 42 65 44 info@hve.as

Autoværksted

Service og reperation af alle bilmærker

Hos HV Elektro er vi et moderne værksted der kan lave serviceeftersyn og reparation af din bil, uanset mærke. Vi kan selvfølgelig også klargøre din bil til syn.

Lånebil

Vi stiller samtidig en prisvenlig lånebil til rådighed mens din bil er på værksted, så du ikke skal undvære køretøj.

Vi holder dig informeret

Når din bil ankommer til vores værksted, vil vores servicerådgiver gennemgå din bil og derefter tage en snak med dig om hvilke reparationer der skal udføres og hvorfor. Vi aftaler en fast pris med dig og kontakter dig, skulle yderligere omkostninger tilfalde. Vi afstemmer selvfølgelig med dig, inden vi udfører de ekstra reparationer.

Har du et Bosch værkstedskort, kan du dele værkstedsregningen op, eller betale den kommende måned.

Spar tid med 24/7 Modtagelse

Har du ikke mulighed for at aflevere din bil i vores åbningstid, kan du parkere bilen på parkeringspladsen og lægge nøglen i nøgleboksen, før den aftale tid.

Dette er muligt på alle tidspunkter af dagen og personalet kontakter dig, har de behov for yderligere information eller efter udført arbejde.

autoværksted hv elektro mand der laver motor

Fejlsøgning & Diagnostisering

Motor, udstyr og elektriske systemer der melder fejl, kan være et stort problem. Det kan også være en større opgave at finde frem til fejlen, uden at udskifte hele systemet.

Hos HV Elektro har vi stor erfaring i at fejlsøge og rette fejl, så du ikke skal betale store regninger for udskiftninger der kan undgås.

Elektronik

Fordi vi er et Bosch værksted, benytter vi de seneste diagnose-teknologier så vi sikrer hurtig og præcis diagnosticering af din bil.

Vi er eksperter i disse værktøjer, der kan diagnosticere bilens elektronik og elektriske systemer.

Derudover benytter vi også de nyeste Bosch test-værktøjer der blandt andet kan teste både start- og tænding, batteri-opladning, lys og Can Bus-system.

Benzin- og dieselmotorer

I dag er brændstoføkonomi vigtigere end nogensinde før og skal den være optimal, er det afgørende af din motor fungerer og giver maksimal ydeevne.

Vi tester og diagnosticerer indsprøjtningssystemer, indsugning, udstødning og kontrollerer din bils udstødningsgasser og emission.

Fungerer din motor optimalt med den rigtige funktion og maksimal ydeevne? En fuldt fungerende motor er afgørende for en jævn kørsel og god brændstoføkonomi. Vores eksperter kan hjælpe dig med diagnosticering af tændingssystemer, indsprøjtningssystem til benzin og diesel, indsugningssystemer og udstødningssystemer samt kontroller af udstødningsgasser og emission.

Instrumentbræt

Er der problemer med dit instrumentbræt er det typisk både unødvendig, dyrt og skadeligt for miljøet at udskifte hele instrumentbrættet. Med undtagelse af benzinmåleren, kan vi oftest udskifte eller reparerer både målere og viserer. Skulle det blive nødvendigt, monterer og leverer vi selvfølgelig også nyt.

Derudover har vi også brugte dele til instrumentpaneler og styrebokse på lageret.

Er du i tvivl om hvilken, eller om vi har den del du mangler, er du meget velkommen til at ringe til os.

Eftermontering

Skal ud have monteret udstyr på din bil, står vi klar med faglig rådgivning, montering og tilbud om regelmæssig vedligeholdelse.

Vi har en bred vifte af faglighed, der betyder at vi kan montere stort set alt din bil, båd, campingvogn, autocamper eller varebil er godkendt til.

Vi Eftermonterer blandt andet

 

  • Musik- og multianlæg
  • Bilvarmer
  • Køleranlæg
  • Motorvarmer
  • Kabinekøler
  • Alkolås
  • GPS
  • Anhængertræk
  • Cykelstativ
  • Parkeringssensor
  • Fartskriver

Hvad betyder eftermontering?

Eftermontering er udstyr, der er monteret, efter bilen er indregistreret. Det er altså ikke udstyr man vælger til, sammen med en ny bil. Det kan både være udstyr lavet til det bilmærke du kører i eller det kan være generelt udstyr.

Service og reparation

HV Elektro er en del af Bosch Car Service og derfor kan vi tilbyde et bredt udvalg af service og reparation til din bil. Det betyder også at vi sikrer dig høj kvalitet af både service og reservedele fra Bosch, uanset om du kører på benzin, diesel eller el.

Den smarte bilejer ved naturligvis at regelmæssig service, forlænger bilens livstid og forebygger større værkstedsregninger.

Det anbefales at få efterset bilen inden vinter, sommer og før du kører på ferie.

Vi tilpasser selvfølgelig også vores service efter servicebog eller elektronisk interval.

 

Reperationer

Alle biler, uanset hvor nye, gamle, eller tekniske de er, bliver udsat for slid gennem årene. Vi tilbyder attraktive tilbud og pakketilbud for reparationer eller udskiftning af dele. Det kan fx være:

  • Udstødning
  • Støddæmpere
  • Servo-system
  • Hjulleje
  • Kølesystem
  • Indsugningselementer
  • Kam- og drivrem

Bremser

Hos HV Elektro udfører vi kvalitetsbevidste Bosch Car Service bremsereparationer, service og kontrol. Det gælder både mekaniske og hydrauliske bremser og vi kan nemt udskifte dele som fx bremseskiver, bremseklodser og bremsekalibre.

Derudover reparerer vi også ABS, ASR og ASP. Vi garanterer din sikkerhed og en god pris.

Kører du i en el-bil er det særligt vigtigt at kontrolleret dine bremser, da el-biler typisk slider bremserne hurtigere end andre biler.

Batteri

Vi kan hjælpe dig med service af din bils batteri. Her gælder almindelig service, opladning og test af batteriets tilstand.

Fabrikanter yder to års garanti og normalt kan du forvente en levetid på 4 – 5 år. Her kan regelmæssig service forlænge batteriets levetid, så du kan køre længere og sikre bilens start på kolde vintermorgenener.

 

Udskiftning og service af udstødning

Med et effektivt udstødningssystem får du mere udbytte fra motoren og kan forbedre din brændstofsøkonomi. Udover forbedring af brændstofsøkonomi kan en effektiv udstødning også mindske din bils belastning på miljøet.

Vi udskifter, reparerer og servicerer din udstødning og kan håndtere alle typer udstødningssystemer for alle bilmærker. Skal din udstødning udskiftes, bruger vi originale reservedele af højeste kvalitet, så vi sikrer, at du får maksimal udbytte fra din motor.

Utæt udstødning kan være farlig
Har du en mistanke om at din udstødning er utæt, er det vigtigt, at du får det undersøgt relativt hurtigt. Udstødningsgasser indeholder skadelige stoffer og kulilte der i værste fald, kan trænge ind i bilen.

Dækskifte

Vi skifter hurtigt og effektivt dine dæk med vores verdensførende udstyr fra Bosch. Imens kan du nyde en kop kaffe og slappe af med viden om at du får høj kvalitet og sikkerhed i din kørsel.

Afbalancering
En af de ting vi gør for at øge din sikkerhed og give dig en mere stabil køreoplevelse, er at justerer på hjulindstillingerne og afbalancerer dine hjul.

Vinterdæk

FDM anbefaler at du kører med vinterdæk, i vintermånederne, men er ikke et lovkrav. Det er fra d. 1. november til 15. april, tilladt at køre med pigdæk i Danmark.

Vi anbefaler at få skiftet til vinterdæk i god til, så du undgår længere ventetid og vi undgår køer på værkstedet.

Dieselservice

Som Bosch autoværksted er vi specialister indenfor dieselmotorer. Bosch er verdensførende indenfor teknik til dieselmotorer og vi benytter os selvfølgelig er af Bosch bedste tekniske værktøjer når vi udfører systemkontrol og diagnosticering af alle dieselsystemerne og tester individuelle dieselkomponenter.

Vi kan med vores moderne udstyr, udfører følgende reparationer

  • Reparation af common rail-pumper og injektorer
  • Reparation af indsprøjtningssystem (UIS)
  • Reparation af enhedspumpesystem (UPS)
  • Reparation af konventionelle pumper og injektorer
  • Undersøgelse og reparation af dieseltryksystem
  • Udskiftning af defekte dieselkomponenter
  • Undersøgelse og udskiftning af Bosch-dyser og -pumper
  • Undersøgelse og udskiftning af forvarmesystemer
  • Dynamisk indstilling af tænding
  • Undersøgelse og udskiftning af biltilbehør
  • Nulstilling af interval

 

Dieselpumpejustering og Dieselpumper

Med vores Bosch udstyr kan vi også, meget præcist, justerer brændstofmængden og kontrollerer testværdier for din motor. Vi kan konfigurere et specialiseret udskiftningsprogram til dieselpumpen, der i samarbejde med dig er tilpasset din bil.

Skal pumpen udskiftes, vælger du selv om det skal være helt nye original-pumper, fabriksreparerede pumper, eller de mere prisvenlige pumper der er renoveret i et Bosch Diesel Center.

Bilrude

Reparation eller udskiftning?

Har du fået et stenslag eller en revne i din rude, vurderer vi ud fra officielle reglementer fra Færdselsstyrelsen, om ruden kan repareres eller udskiftes.

Din rude kan repareres hvis:

  • Stenslaget / skaden er mindre end en femkrone / 2 cm
  • Skaden er udenfor synsfeltet, dvs. 15 cm fra midten af rettet.
  • Skaden mindst er 5 cm væk fra vindueskanten.

Opfylder skaden ikke disse kriterier, skal ruden helst udskiftes hurtigst muligt. Side- og bagruder skal altid skiftes.

Er ruden helt ødelagt, ved fx indbrud, udskifter vi den selvfølgelig hurtigt og effektivt.

Vent ikke for længe
Udover anmærkninger ved syn, kan et lille stenslag hurtigt udvikle sig til en større revne og en beskadiget rude kan være en fare i trafikken, da den under dårlige vejrforhold kan forringe dit udsyn under kørsel og i værste fald distraherer dig.

Aircondition, køl- og varmesystemer

Airconditionservice

Hos HV Elektro kan du bestille Airconditionservice.

Service af din aircondition, køle- og varmesystem er ikke en del af det serviceeftersyn der anbefales af bilfabrikanterne.

Som med så meget andet, kan regelmæssig kontrol og service af din aircondition give en mere jævn drift og forlænge livstiden. Hvert år mister din aircondition lidt af sit kølemiddel og får du ikke dette genopfyldt, kan det gå i stykker. Hvis dit anlæg lækker kølemiddel, vil det ikke være tilstrækkeligt at genopfylde.

Vi genopfylder kølemiddel og olie på kompressoren, testtrykker og foretager en fejlsøgning af dit airconditionanlæg med vores moderne Bosch testværktøjer.

Aircondition kan ofte repareres i stedet for at udskifte det hele.

Aircondition styrer ikke kun din bils temperatur
Din aircondition hjælper også med at filtrere luften udefra. Dette betyder at du ikke indånder udstødningsgasser fra de andre biler eller forurening udefra.

Udover dette, er snavs, i specielt ældre filtre, et perfekt miljø for bakterier, og når det er koldt, skimmelsvamp.

Et airconditionanlæg kan fungere dårligt, uden at man er klar over det. Derfor er det vigtigt at få udskiftet dette filter. Det anbefales at udskifte dette ca. en gang om året eller ifølge producentens anbefalinger.

Spar tid og penge – Gode råd til vedligeholde

Du kan faktisk også gøre flere ting for at vedligeholde dit klimaanlæg og dermed både spare penge, tid og forlænge anlæggets livstid. Vi anbefaler dog alligevel at få lavet regelmæssig service af dit klimaanlæg, så du er sikker på at det fungerer optimalt.

Lugt
Dårlig lugt kan være et tegn på at der er dannet bakterier i din ventilation. Du kan bruge en bakteriedræbende rensevæske, som sprøjtes ind i anlægget.

Minimér risikoen for bakteriedannelse
Kører du en dag hvor der er meget varmt, kan du slukke dit klimaanlæg et stykke tid før du er ved din destination og på denne måde minimerer risikoen for bakteriedannelse i anlægget.

Motorvarmer

En motorvarmer sørger for at din er opvarmet når du stiger ind i den. Dette kan være rigtig rart om vinteren.

Udover en behagelig varm bil, reducerer en motorvarmer din bils emission med op til 80% mindre kuldioxid og kulbrinte, de første kilometer du kører. Motoren slides mindre, du bedre udbytte af dit brændstof og derved en bedre brændstoføkonomi.

Har din bil en brændstofvarmer eller anden form for tillægsvarme, kan vi hjælpe dig med servicen, uanset om du kører benzin en diesel.

Skader og ridser

Er uheldet ude, hjælper vi selvfølgelig med at reparerer de fleste typer af pladeskader (Buler) og lakskader, uanset hvilket bilmærke du kører i.

Vi udfører også plastarbejde og kan på vores pladeværksted både udbedre dit karrosseri og ved alvorlige skader, udskifte hele karrosseriet.

Når vi reparerer skader, tager vi hensyn til miljøet og får din bil til at se ud som om skaden aldrig var sket.

Vi kan også hjælpe med forsikring
Vi kan hjælpe dig med skadeanmeldelse og kontakte dit forsikringsselskab. Bosch Car Service er certificeret af alle større forsikringsselskaber og indgår i tæt samarbejde med disse.

Belysning

Korrekt indstillet belysning er vigtigt for din sikkerhed når du færdes på vejen, specielt i vintermånederne. Er dit lys ikke indstillet korrekt kan det føre til anmærkninger til.

Vi hjælper med korrekt belysningsindstilling og anbefaler også at du op til efterår og vintermånederne, får lavet et tjek af dine lygter.

Hvad kan vi ellers gøre for dig?

Vi forhandler og monterer

  • Startere og generatorer
  • Kobling og bremser
  • Klargøring til syn
  • Motorjustering og fejlfinding
  • Styretøj
  • Udstødning
  • Alle former for el-arbejde, udmåling og fejlfinding
  • Kodning af bilnøgler
  • Centrallåsanlæg
  • Airconditionanlæg
  • Alarmer og sporing
  • Fartpiloter
  • Oliefyr
  • Radioanlæg
  • Airconditionanlæg
  • Autoalarmer
  • Autokølere
  • Oliefyr
  • Autostereo
  • Batterier til alle formål
  • GPS-sporing
  • Navigationsanlæg
  • Fartskrivere
  • Motoralarmer

Hvad kan vi ellers gøre for dig?

  • Startere og generatorer
  • Kobling og bremser
  • Klargøring til syn
  • Motorjustering og fejlfinding
  • Styretøj
  • Udstødning
  • Alle former for el-arbejde, udmåling og fejlfinding
  • Kodning af bilnøgler
  • Centrallåsanlæg
  • Airconditionanlæg
  • Alarmer og sporing
  • Fartpiloter
  • Oliefyr
  • Radioanlæg

Vi forhandler og monterer

  • Airconditionanlæg
  • Autoalarmer
  • Autokølere
  • Oliefyr
  • Autostereo
  • Batterier til alle formål
  • GPS-sporing
  • Navigationsanlæg
  • Fartskrivere
  • Motoralarmer

Kontakt os

HV Elektro
Gartnerivej 17 – 7500 Holstebro

+45 97 42 65 44

Info@hve.as

Åbningstider

Mandag - torsdag               07:00 - 16:30

Fredag                                  07:00 - 12:30

Lørdag & Søndag                Lukket

Følg os